Kinvara 14

Kinvara 14 er det perfekte valg til dig, der leder efter en let og fleksibel sko, der giver en tempofyldt løbeoplevelse. Modellen er velegnet til alle former for tempotræning, tekniktræning, konkurrence og for nogle løbere også mængdetræning. Kinvara 14 er markedets mest klassiske letvægtssko og tilbyder den perfekte blanding af lav vægt, et stabilt afsæt og responsiv støddæmpning. Årets version er opdateret med 3mm højere mellemsål, som er med til at give en blødere støddæmpning end tidligere. Overdelen er mere smidig og lettere end nogensinde, for at bidrage til den vidunderlige følelse af tempo, som har gjort modellen til en levende legende. Mellemsålen består af Sauconys unikke PWRRUN skum og topsålen af blød PWRRUN+, som tilsammen leverer den bedste komfort.

– Kategori: Neutral
– Genanvendt materiale: Overdel, skoæske
– Støddæmpning: PWRRUN mellemsål og PWRRUN+ topsål
– Drop: 4mm (31/27)
– Vægt: Herre 213g / Dame 187g
– Ydersål: EVA og XT900-gummi
– Øvrige funktioner: FORMFIT-pasform